Vælg de rigtige sikkerhedssko

Klasserne, fra SB til S7

Alle klasser bygger oven på det samme grundkrav: en tåkappe, der kan holde til et slag på 200 joule. Resten er lag, der lægges ovenpå. Sådan ser de ud efter den nyeste udgave af standarden, EN ISO 20345:2022.

• SB — grundkravet alene. Tåkappe, og ikke mere.
• S1 — SB plus lukket hælområde, antistatiske egenskaber og energioptagende hæl. Til tørt indendørs arbejde.
• S1P — S1 plus sømværn. Er sømværnet af andet end metal, hedder klassen S1PL eller S1PS, alt efter hvilken søm der er testet med. S1PS er testet med den tyndeste søm.
• S2 — S1 plus vandafvisende overdel. Mærkningen for overdelen hedder WPA i 2022-udgaven; før hed den WRU.
• S3 — S2 plus sømværn og en grov, profileret sål. Klassen til byggeplads og udendørs. Ses også som S3L og S3S.
• S6 — S2 plus WR: hele skoen er vandtæt. Ny i 2022.
• S7 — S3 plus WR: hele skoen er vandtæt. Ny i 2022.
• S4 og S5 — støbte gummi- og polymerstøvler til fødevare og landbrug. S5 har desuden sømværn og profileret sål.

Kort sagt: bogstavet P betyder sømværn, og tallet fortæller, hvor meget vand og hvor groft underlag skoen er bygget til. Klasserne gennemgås én for én her.

Tåkappe og sømværn — vælg materiale, ikke niveau

Tåkappen findes i stål, aluminium og komposit. Stål er billigst og stærkt, men tungt, leder kulde og udløser metaldetektorer. Aluminium er lettere og lige så stærkt, men leder stadig kulde. Komposit er let, isolerer mod kulde og går gennem en detektor uden at bippe — til gengæld koster den typisk mere. Alle tre skal bestå det samme krav på 200 joule, så forskellen er vægt, temperatur og detektorer.

Sømværnet følger samme logik. Stål er gennemprøvet, men stivere, og kan have huller i dækningen ude ved kanten. Tekstil og komposit er bøjeligt og dækker hele fodfladen, men testes mod forskellige sømtykkelser — det er derfor, de nye mærkninger PL og PS findes. Materialerne står gennemgået her.

Tillægskoderne du møder på æsken

Skridsikkerhed er blevet et obligatorisk grundkrav i 2022-udgaven, testet på keramisk flise med sæbeopløsning. De gamle mærkninger SRA, SRB og SRC er udgået. Består skoen desuden en ekstra test med glycerol, må den bære SR — det svarer nogenlunde til det gamle SRC. Der testes nu både på hælnedslag og tåafsæt.

Antistatisk og ESD er ikke det samme. En antistatisk sko efter EN ISO 20345 har en elektrisk modstand mellem cirka 0,1 og 1000 megaohm og forhindrer, at der bygges statisk op. En ESD-sko efter EN IEC 61340-5-1 har en strammere øvre grænse og leder den statiske elektricitet hurtigere væk. Det er ESD, der kræves ved følsom elektronik og i renrum. Alle ESD-sko er antistatiske — den anden vej gælder det ikke.

Resten af koderne er værd at kende, men kun værd at betale for, hvis arbejdet kræver dem: HRO er varmebestandig sål, CI og HI er kulde- og varmeisolering, WR er hele skoen vandtæt, WPA er vandafvisende overdel, M er beskyttelse over mellemfoden, SC er slidstærk tåkappe og LG er greb på stigetrin. SC og LG kom til i 2022.

Vælg efter hvor du står

• Lager og logistik — S1 eller S1P. Vægt, dæmpning og åndbarhed betyder mest, når dagen går på hårdt betongulv. Er lageret tørt, er vandtæthed spildt.
• Byggeplads — S3. Sømværn mod søm og skarpt affald, profileret sål og gerne støtte om anklen. Står du i vand, er S7 det næste skridt.
• Industri og produktion — afhænger af risikoen. ESD ved elektronik, HRO ved varme overflader.
• Køkken og fødevare — S2 med SR, gerne vaskbar og hvid, og komposit hvor der er metaldetektorer.
• Knæarbejde — kig efter SC. Uden den slides næsen igennem længe før resten af skoen.

Fag for fag står det gennemgået her.

Pasform — derfor ender skoene ellers i skabet

Mål fødderne sidst på dagen, hvor de er hævet mest. Sørg for en tommelfingerbredde foran tæerne, så de ikke rammer den hårde kappe ved hvert skridt. Læsten varierer meget fra mærke til mærke, så prøv flere, og lad være med at gå ud fra, at din normale størrelse holder på tværs af producenter.

Indlægget bør være producentens eget eller et, producenten har godkendt. Skoen er certificeret som en helhed, og det originale indlæg indgår i testen af både energioptagelse og de antistatiske egenskaber — et vilkårligt indlæg fra eftermarkedet kan derfor ophæve godkendelsen. Har du brug for formstøbte indlæg, så find en model, hvor producenten tillader det. Mere om pasform og indlæg her.

Hvem betaler skoene

Kræver arbejdspladsvurderingen sikkerhedsfodtøj, skal arbejdsgiveren stille det til rådighed gratis og betale både anskaffelse, vedligehold og rengøring. Det følger af bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler, og værnefodtøj er beskrevet nærmere i Arbejdstilsynets vejledning D.5.6. Undtagelsen er, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan aftale at dele udgiften.

Til gengæld har du pligt til at bruge dem. Skoene er personlige og skiftes ud, når de er slidt.

Vedligehold og levetid

Børst snavset af, lad skoene tørre ved stuetemperatur — aldrig på en radiator, det ødelægger både materiale og lim — og imprægnér de vandafvisende modeller. Skift skoen ud, når tåkappen er blottet eller har taget et hårdt slag, når sålmønsteret er slidt glat, eller når sålen har løsnet sig. Ved dagligt, hårdt brug er seks til tolv måneder almindeligt, men gå efter tilstanden frem for kalenderen. Plejerutinen står her.

Uddybende guides

• EN ISO 20345: S1, S1P, S2 og S3 — klasserne og tillægskoderne i klart sprog.
• Sikkerhedssko efter fag — elektriker, tømrer, lagermedarbejder eller gartner.
• Pasform, indlæg og komfort — sko du kan holde ud hele dagen.
• Materialer: læder, tekstil og tåkappe — overdele, tåkapper og såler sat op mod hinanden.
• Vedligehold og levetid — rutinen der holder skoene sikre længere.

Kilder: EN ISO 20345:2022 for klasser, tåkappe, skridsikkerhed og mærkningerne WPA, WR, SC og LG. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler samt AT-vejledning D.5.6 om værnefodtøj.