Gulvet vælger skoen

Elektriker og el-arbejde

Antistatisk er ikke det samme som isolerende, og forvekslingen er den dyreste, der findes i faget. Antistatiske egenskaber sidder i alle sko fra S1 og opefter: skoen leder den statiske elektricitet væk, uden at gøre dig til en leder mod jord. Skal du arbejde på eller tæt ved spændingsførende dele, er det elektrisk isolerende fodtøj, du skal have, og det hører under en anden standard end EN ISO 20345.

Til alt det almindelige — tavler, installation, servicebesøg — rækker en antistatisk S1P-sko. Er der følsom elektronik eller renrum inde i billedet, skal skoen desuden være ESD-godkendt efter EN IEC 61340-5-1, som har en strammere øvre grænse end antistatisk. Vælg kappe og sømværn uden metal: det holder ledende dele væk fra foden, det bipper ikke i detektoren, og skoen bliver ikke kold at stå i. Materialerne står gennemgået her.

Tømrer, murer og bygningshåndværk

Byggepladsen er det hårdeste, fodtøj bliver udsat for. Der ligger søm og skarpt affald, der er vådt det meste af året, og skoene får tæsk fra mursten, mørtel og stiger. Det peger på sømværn hele vejen — og udendørs eller på råhus uden tag er S3 svaret, fordi vandafvisningen og den grove sål følger med i samme trin.

Under tag på et tørt dæk er S1P det samme minus vandafvisningen, og det er en mærkbart lettere sko at gå med. Mange har derfor to par og skifter efter opgaven frem for at slæbe rundt på det tungeste hele ugen. Står du på stillads eller tag, er grebet i sålen ikke komfort, men sikkerhed — se efter SR, som er den ekstra skridtest med glycerol. Trinnene står forklaret her.

Lager, logistik og produktion

Her er gulvet tørt og jævnt, og faren er en anden: du går ti kilometer på beton, og det er knæ, hofter og ryg der mærker det, ikke tæerne. Vægt og dæmpning slår derfor alt andet. En let S1- eller S1P-sko med en effektiv energioptagende hæl og et indlæg, der passer din fod, er forskellen på at kunne mærke fødderne klokken 15 eller ej.

To ting kan trække op i klasse. Køres der med truck og palleløfter tæt på fødderne, findes der modeller med M for beskyttelse over mellemfoden. Og er der lasteramper eller våde zoner i fødevarelageret, så tag S2 i stedet, så overdelen kan tåle det. Pasform og indlæg tager vi her.

Landbrug, anlæg og udendørs arbejde

I jord, mudder og vand er S3 næsten altid svaret: vandafvisende overdel, sømværn mod rødder og skjulte søm, og en grovprofileret sål, der både griber i løst underlag og slipper pløret igen. En støvle beskytter anklen på ujævnt terræn og holder snavs ude af skaftet — det er dér, forskellen på sko og støvle faktisk betyder noget.

Står du i vand hele dagen, i stald eller i grøft, kan selv en god S3-sko blive gennemblødt. Så skal du op på WR, hvor hele skoen er vandtæt, og ikke kun overdelen. Det trin hedder S7 i 2022-udgaven af standarden, og det er det, der ligger mellem lædersko og støbt gummistøvle.

Køkken, rengøring og fødevareindustri

Gulvet er vådt og fedtet, der spildes varme væsker, og der ligger ikke søm. Derfor er S2 det rigtige trin og ikke S3: du får den vandafvisende overdel, du har brug for, og slipper for at bære rundt på et sømværn, du aldrig bruger. Kan der komme varme væsker eller varmt fedt på sålen, så se efter HRO.

Et sted er den gamle vane værd at aflive. SRA, SRB og SRC er udgået med 2022-udgaven — skridsikkerhed er nu et grundkrav, som alle sikkerhedssko skal bestå. Står der stadig SRC på æsken, er det en ældre mærkning og ikke et bedre greb. Vil du have mere end grundkravet, er koden SR. Og undgå det groveste sålmønster indendørs: det griber dårligere på en glat flise end en fladere sål gør. En sål, der er slidt glat, griber heller ikke.

Ude om vinteren

Kulde er ikke en klasse, men en kode. CI er kuldeisolering i sålen, HI er varmeisolering, og et foret skaft holder på det, kroppen selv laver. Skal du stå stille på kold beton eller frossen jord — vejarbejde, gårdplads, vagt — er det dér, en almindelig S3-sko bliver for tynd.

Vær opmærksom på, at en foret støvle er varm hele året. Køber du kun ét par, og går du både ind og ud, bliver den for varm indendørs. Det er billigere at have et vinterpar stående end at slide et for varmt par op på et halvt år. Sådan holder du dem i live.

Fire spørgsmål, der peger på klassen

Uanset fag kan det koges ned til fire ting, du selv kan svare på, mens du står på arbejdspladsen: Er der vådt? Ligger der noget skarpt på gulvet? Er der elektricitet eller følsom elektronik? Og hvor langt går du på en dag?

• Vådt gulv — S2 indendørs, S3 udendørs, WR hvis skoen skal stå i vand.
• Skarpt på gulvet — sømværn, altså P i klassen. Uden metal, hvis du vil have hele fodfladen dækket.
• Elektricitet — antistatisk fra S1 og op, ESD hvis der er elektronik, isolerende fodtøj hvis der er spænding.
• Mange kilometer — lav vægt og energioptagende hæl vejer tungere end en høj klasse.

Når klassen er fundet, er der to ting tilbage: materialet i kappe og sømværn, og pasformen. Den samlede købsguide står her.

Videre herfra

• Vælg de rigtige sikkerhedssko — hele købsguiden, fra klasse til pasform.
• S1, S1P, S2 og S3 forklaret — stigen trin for trin, med koderne bagefter.
• Materialer: læder, tekstil og tåkappe — stål, aluminium eller komposit.
• Pasform, indlæg og komfort — sko du kan holde ud hele dagen.
• Vedligehold og levetid — rutinen der holder skoene sikre længere.

Kilder: EN ISO 20345:2022 for klasserne S1 til S7 og for koderne P, WPA, WR, SR, HRO, HI, CI og M. EN IEC 61340-5-1 for ESD. Skoenes egne data og priser er aflæst hos Staypro.